Kort info om Skive Travbane
Den første væddeløbsbane i Skive blev etableret i 1948 under navnet Nordvestjysk Væddeløbsbane på det område, hvor Skive Kaserne ligger i dag. Tilskuersfaciliteterne blev hentet fra den nedlagte flygtningelejr i Jegstrup og bestod hovedsageligt af gamle beboelsesbarakker. 25. juli 1948 var over 10.000 tilskuere tilstede, da banen havde sin første officielle løbsdag. En af de største ildsjæle og drivkræfter bag etableringen, slagtermester Marius Jensen, bliver hvert år mindet med et løb opkaldt efter ham.
Regeringen besluttede i 1960’erne at bygge en helt ny kaserne i Skive, og området syd for byen, hvor væddeløbsbanen var beliggende, blev udpeget som hjemsted for det nye militære anlæg. Ved den efterfølgende ekspropriation i 1966 fik foreningen bag væddeløbsbanen over en million kroner af staten for at afstå området. Efter diskussioner om at flytte væddeløbsbanen til Herning, besluttede man at flytte den en km syd og etablere sig på den nuværende placering i udkanten af skoven på Flyvej.
Længden af væddeløbsbanen blev forlænget fra 800 meter til 950 meter i 2014, og har et underlag af finkornet stenmel. På Skive Trav må en hest angribe en forankørende under opløbet, da banen har “open stretch”. I Skive køres der typisk løbsdistancer på 1700 eller 2100 meter.
Skive Trav slog omsætningsrekorden den 20. april 2008, da publikum spillede for 2.044.846 kroner. Dette skete på den årlige “Musketerweekend”, som er banens største årlige løbsdag. Alene 725.590 af omsætningen var på spil vedrørende hestene, der skulle i aktion i Skive, hvilket også er en rekord for banen. Samme dag blev der også sat rekord for en enkelt gevinst, da en spiller som den eneste ramte alle rigtige i V65 og kunne hæve godt 1.3 millioner kroner.
Fakta om Nykøbing Falster Travbane
1. omgang | 950 meter | ||||||
Bredde | ca. 20 meter | ||||||
Opløb | 260 meter | ||||||
Kørselsretning | Ventre om, mod uret | ||||||
Dosering | Ja, 18% | ||||||
Belægning | Stenmel | ||||||
Snorestart | 8 heste pr. Volte (5+3) | ||||||
Autostart | 8 heste bag bilen | ||||||
|
Travtrænere på Skive Travbane
Jan Friis
Jan Dahlgaard
John Friis
Morten Friis
Morten Juul
Flemming Ankerdal
Knud Mønster
Jeppe Rask
Peter Rasmussen
Bent Svendsen
Christian Lindhardt